Interview: Vi kan tage ved lære af tegningekrisen

Carsten Stages Tegningekrisen – som mediebegivenhed og danskhedskamp er første bind i serien Sociologiske Studier. CESAU har talt med forfatteren om tegningekrisen, dansk identitet og kaosgenererende visuel kommunikation – og ikke mindst hvilke erfaringer, vi kan tage med os fra tegningekrisen.

Af Kristine Frahm

”Visuel kommunikation har en evne til at rejse enormt hurtigt og skabe global opmærksomhed. Men også globalt kaos,” fortæller forfatter Carsten Stage om tegningernes kommunikative virkning. ”Man skal være meget bevidst om, hvordan man bruger billeder, det er noget af det, krisen kan lære os.”

Carsten Stage er adjunkt ved Nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet. Han underviser til dagligt i fagene Kultur og Medier samt Begivenhedskultur. I slutningen af 2009 forsvarede han sit ph.d.-projekt: ”Et andet Danmark: Konstruktionen af national identitet i danske medier under tegningekrisen”. Det er den afhandling, der danner grundlag for hans nye bog om de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten, der i 2005 og de efterfølgende år affødte brande, demonstrationer, kamptaler for ytringsfriheden og terrorangst.

Dansk identitet

”Danskheden er ikke én ting. Den har ikke én betydning, men en masse delbetydninger, og det er en identitetskategori, der er til forhandling hele tiden,” fortæller Carsten Stage. ”Muhammedkrisen”, ”karikaturkrisen”, ”profetaffæren” eller ”tegningesagen” – som Carsten Stage skriver i sin bog – begivenheden har efterhånden mange navne. Den er også blevet behandlet og fortolket i et utal af nyhedsudsendelser, artikler, dokumentarfilm, visuelle kunstværker og bøger.

Carsten Stages bog adskiller sig særligt fra de foregående bidrag ved at fokusere på de identitetsmæssige konsekvenser af krisen. Bogen giver som den første et bud på, hvordan krisen berører den nationale identitetsskabelse, og argumenterer for, at det er et vigtigt perspektiv i jagten på en dybere forståelse af krisen. Debatten om tegningerne kan fortælle os noget om, hvordan dansk identitet forstås og gives mening lige nu.

Bogen har en diskursteoretisk tilgang til krisen. Carsten Stage viser, hvordan debatten om krisen præges af tre danskhedsdiskurser eller kategorier og lader dem strukturere hans bog i tre afsnit med fokus på henholdsvis dansk rationalisme, primordialisme og altruisme. I de analyserede medietekster, herunder tv-nyhedsdækningen fra februar 2006 samt dokumentarprojekter om krisen, kom disse tre forståelser af det danske til udtryk.

I den første forstås det danske som knyttet til en rationel tradition. Danskere betragtes her som individer, der kan adskille religion og politik. Primordialismen knytter det danske til herkomst: Hvis du ikke er født dansker, bliver du aldrig dansker inden for denne diskurs. En sidste nationalitetsforståelse, der har fået en stemme i forbindelse med debatten om krisen, fokuserer på tolerance og frisind som nøgleord i definitionen af det danske.

”Så længe folk taler om det danske og forstår sig selv som danske, så findes der en dansk identitet. Men den findes som en kompleks sum af alle de forskellige ideer eller diskurser om det nationale. Den er ikke entydig eller givet på forhånd”, fortæller Carsten Stage.

Det nationale og globalisering

Umiddelbart skulle man måske tro, at globaliseringen og det nationale er modsætninger. Men globaliseringen er også med til at gøre det nationale aktuelt som debatemne, fordi steder og nationer netop bliver synligt komplekse på grund af globaliseringen.

”Globaliseringen indebærer, at vi taler meget mere om danskhed i dag end tidligere. Det skyldes, at globaliseringens synliggørelse af den kulturelle kompleksitet i det danske samfund fremprovokerer en masse debat om den rigtige forbindelse mellem værdier og stedet,” fortæller Carsten Stage. ”Da borgerne i Danmark så mere ens ud og var mere ens, var den debat mindre påtrængende. Og fordi man nu kan se, at borgerne er kulturelt forskellige, bliver interessen for at skabe kulturel ensartethed eller homogenitet også meget større.”

Tre vigtige lærestykker

Nu er det snart fem år siden, tegningekrisen nåede sit klimaks i februar 2006. Men krisen er stadig vedkommende i dag. Carsten Stages bog giver et bud på, hvordan vi kan undgå fremtidige fejltagelser og se på det nationale med nye øjne, der tager højde for kompleksiteten i vores globaliserede verden. Carsten Stage udreder i interviewet med CESAU tre særligt vigtige områder, hvor vi kan tage ved lære af krisen.

Det første vedrører visuel kommunikationsstrategi. Forestil dig, at Jyllands-Posten i 2005 blot havde udfoldet et lignende provokerende udsagn om profeten Muhammed med ord. Ifølge Carsten Stage havde det skrevne ord ikke opnået samme effekt som billedet. ”Pointen er, at billeder rejser meget nemmere end ord. Et billede er direkte aflæseligt på tværs af landegrænser og kulturer til forskel fra sproget, der først skal oversættes,” fortæller Carsten Stage.

Men den visuelle kommunikation er for det andet ikke uproblematisk: ”Billeder kaster lynhurtigt betydning af sig, men de kan også kaste enormt mange forskellige betydninger af sig alt efter modtagerens baggrund og holdninger. Nogle synes for eksempel, at tegningerne handler om ytringsfrihed, andre læser dem som en utvetydig fornærmelse,” fortsætter han. Men man kan selvfølgelig godt forsøge at tage højde for dette. For eksempel ved at være forsigtig og konkret i sin kommunikation med billeder. Man kan vælge nogle kommunikative former, der svarer til det budskab, man vil formidle.

Endelig kan mediedækningen af krisen vise os, hvordan nyhederne ofte reducerer begivenheders kompleksitet for seeren. Nyhedsjournalistikken skaber orden i en kaotisk verden og kan derfor udelade vigtige perspektiver. Hvis man for eksempel maler et sort-hvidt billede af, at det er alle muslimer, der er vrede på alle danskere, mangler nuancerne.

”Der var selvfølgelig mange i Mellemøsten, der syntes, at tegningerne var problematiske, men som receptionsstudier af krisen har vist, betyder det jo ikke af den grund, at alle i Mellemøsten har antidemokratiske synspunkter eller mener, at danske ambassader skal brændes ned,” fortæller Carsten Stage. Carsten Stage håber, at bogen kan resultere i en større bevidsthed hos sine læsere omkring det nationale som et flertydigt begreb, som ingen har patent på at definere.

Sociologiske studier gør forskning tilgængeligt uden for AU

Bogserien, der rummer Carsten Stages Tegningekrisen som første bind, hedder Sociologiske Studier. Og flertalsformen er valgt helt bevidst, forklarer Carsten Bagge Laustsen i sit oplæg til bogreceptionen den 5. april. Der findes ikke én sociologi. På Aarhus Universitet er det netop kendetegnende for sociologien, at den trives sammen med andre fagligheder i en mangfoldighed af sociologiske former og farver. Det er også karakteristisk for Sociologiske Studier, som en bogserie, der favner bredt inden for det sociologiske felt. Bogserien vil samtidig være en mulighed for CESAU’s forskergrupper til at få udgivet fremtidige projekter – og for universitetsforskningen til at komme ud til et bredere publikum.

De to andre bøger, der indtil videre er udgivet i bogserien, er Tørklædet som tegn af Inge Degn og Kirsten Molly Søholm (red.) og Planlægning i oplevelsessamfundet af Anne Lorentzen og Søren Smidt Jensen (red.). Fælles for de tre bøger, der starter bogserien, er, at de beskæftiger sig med aktuelle, samfundsmæssige emner eller sociale dynamikker. Bøgerne bidrager til en række igangværende diskussioner om Muhammedtegningerne, dansk og muslimsk identitet samt tendensen mod et mere oplevelsesstyret samfund.

”Det er emner, folk har en mening om, og bøgerne kan være med til at opkvalificere nogle debatter, der kører i medierne lige nu. Det, synes jeg, er fint, hvis universitetsforskningen kan bidrage til,” siger Carsten Bagge Laustsen.

Fra ph.d.-afhandling til bog

”Boghandlere løber skrigende væk, når de ser en ph.d.-afhandling, fordi det lugter alt for meget af universitet,” siger Carsten Bagge Laustsen, leder af CESAU og initiativtager til bogserien. ”Men der ligger utrolig meget original forskning i ph.d.-afhandlingerne, og det vil vi gerne bringe mere uden for universitetet.”

Carsten Stages Tegningekrisen er et eksempel på, hvordan en akademisk ph.d-afhandling har fået en mere læsevenlig form.

Om processen fra ph.d-afhandling til bog fortæller Carsten Stage, at det er et slidsomt arbejde. Efter at have arbejdet med et projekt i 3-4 år, kan det være krævende og svært at fortsætte arbejdet med det. Et arbejde, der har taget Carsten Stage et halvt år. ”Man skal gide at blive ved med at tærske rundt i sit afsluttede projekt og få nye læserresponser. Og hvis man forsøger at nå et bredere publikum, skal man selvfølgelig være villig til at skære dele af afhandlingen ud, som det kan have taget meget lang tid at skrive. Det kan for eksempel ikke nytte noget, at læseren skal gå over et kæmpe teoretisk bjerg, før han eller hun kommer til analyserne,” fortæller Carsten Stage. Men han er helt overbevist om, at arbejdet betaler sig. ”Det er fantastisk, at forskningen kommer ud. Det kommer til at være noget, nogen kan læse, forholde sig til og bruge.”

”Visuel kommunikation har en evne til at rejse enormt hurtigt og skabe global opmærksomhed. Men også globalt kaos,” fortæller forfatter Carsten Stage om tegningernes kommunikative virkning. ”Man skal være meget bevidst om, hvordan man bruger billeder, det er noget af det, krisen kan lære os.”