Kære modtager
Hermed sender vi dig det 15. nyhedsbrev fra CESAU. |
Dear recipient
Click here to read the 15th newsletter from CESAU in English. |
Ny forskergruppe: Humanistiske studier i menneskerettigheder
Endnu en forskergruppe er blevet tilknyttet CESAU i januar: ”Humanistiske studier i menneskerettigheder”. Forskergruppen består af forskere fra mange forskellige forskningsmiljøer på de æstetiske fag, historie og områdestudier, sprogfagene, medievidenskab, statskundskab og jura. Gruppen fokuserer på humanistiske, kulturvidenskabelige undersøgelser af menneskerettigheder i deres sociale og kulturhistoriske forankring og i deres mediemæssige, retoriske og æstetiske iscenesættelse. Den moderne diskurs om menneskerettigheder er betinget af den kulturhistoriske globalisering, som den har udviklet sig fra 1500-tallet til i dag. Forskergruppen er interesseret i, hvordan aktuelle teoretiske, politiske og juridiske diskussioner kan nuanceres gennem et kulturhistorisk og kulturvidenskabeligt, mediekritisk perspektiv. - Læs mere om den nye forskergruppe her.
Hvis du ønsker yderligere information om forskergruppen, kan du henvende dig til gruppens koordinator Karen-Margrethe Simonsen (litkms@hum.au.dk) - Tilmelding til forskergruppen sker via CESAU’s hjemmeside.
|
|
Seminar om offentlig religion den 5. marts
”Religionen er tilbage”, ”religionens genopståen”, ”Gud er ikke død”, ”postsekulære samfund” – det skorter ikke på udsagn, der forsøger at beskrive og fortolke religionens rolle i moderne samfund. Religionens vedholdenhed og fornyede tilstedeværelse i det offentlige rum er med rette blevet et centralt emne, der nødvendigvis skal undersøges og forklares. Det kræver imidlertid også, at man tager gamle teorier om religion, modernitet (og postmodernitet) samt det offentlige og det private op til fornyet overvejelse. Den 5. marts 2012 er CESAU og CSR (Center for Samtidsreligion) værter for en workshop om metoder, tilgange og resultater i studiet af offentlig religion. Workshoppen har som sit udgangspunkt en forelæsning af Linda Woodhead, der er leder af the British Religion and Society Program. Forelæsningen vil fokusere på hendes tilgang til studiet af offentlig religion.
Forskere, der ønsker at præsentere et paper, bedes sende et abstract til Henrik Reintoft Christensen (hrc@cesau.au.dk) senest den 15. februar 2012. Efter denne dato bliver det fulde program offentliggjort. - Læs mere om seminaret her
|
|
Tag med CESAU på feltarbejde i Gellerup
I februar 2012 afholder CESAU en ekskursion til Gellerup. Formålet med ekskursionen er at give et førstehåndsindtryk af det daglige liv og arbejde i en bydel, som mange kun kender fra nyhedsmedierne. Efter en kort spadseretur i området vil der være oplæg fra og diskussion med repræsentanter fra lokalpolitiet, kommunen og områdets beboere. Ekskursionen er en god mulighed for at få inspiration til bacheloropgaven eller specialet, men er åben for alle med interesse i sociologiske og antropologiske studier af byer og byliv. Med deltagelse fra både politi, kommune og beboere er tanken at give et indtryk af nogle af de forskellige praksisformer og synspunkter, der præger bydelen omkring Gellerupparken.
Ekskursionen finder sted den 24. februar mellem 9.00 og 14.00. Vi mødes ved Foreningernes Hus, Nordgårdsskolen, Sigridsvej 46, 8220 Brabrand. Yderligere information bliver sendt rundt, når vi nærmer os den 24. februar. - Tilmelding sker ved henvendelse til Lasse Johansson, lajo@cesau.au.dk, efter ”først til mølle”-princippet.
|
|
Studentergruppens aktiviteter dette forår
CESAU’s studentergruppe er efterhånden kommet op i omdrejninger til det nye semester. Der er kommet nye medlemmer med nye idéer, som vi glæder os til at føre ud i livet. Nærmere info for de forskellige aktiviteter vil komme ud løbende her i nyhedsbrevet og på studentergruppens facebookside – se den her.
Alle aktiviteter er gratis og åbne for alle studerende. Dette semester inviterer studentergruppen til følgende arrangementer: - Den 21/2: 'Forsker i fokus'-seminar: Michel Foucault.
- Jobmesse. Vi gentager succesen fra forrige semester og sætter fokus på den praktiske anvendelse af sociologien på arbejdsmarkedet.
- Filmaften. Med jævne mellemrum vises film til efterfølgende diskussion – kom og mød andre interesserede studerende i mindre formelle rammer.
- ’Forsker i fokus’-seminar: Pierre Bourdieu. I slutningen af semesteret sættes der fokus på mulighederne i Bourdieus sociologi gennem forskere, der bruger den i deres arbejde.
|
|
Opstart af ny sociologisk studiekreds den 16. februar
Foruden de ovenstående arrangementer starter vi i CESAU’s studentergruppe desuden en ny studiekreds op den 16. februar kl. 15-17. Efterfølgeren til efterårets studiekreds om Axel Honneths anerkendelsesteori kommer fra februar til at handle om Smag, mode og forbrug, primært igennem læsninger af Pierre Bourdieu og Georg Simmel. Vi har valgt denne gang at lade programmet dreje sig om et tema frem for en teoretiker for at få et bredere perspektiv i diskussionerne. Studiekredsen henvender sig bredt til alle interesserede studerende ved Aarhus Universitet, og ingen forkundskaber er påkrævede – det eneste krav er en lyst til at diskutere. For at opnå et godt diskussionsmiljø har vi valgt at have en deltagerbegrænsning på 15 personer. Man opfordres til at anskaffe sig Bourdieus Distinction: A Social Critique of the Judgement of Taste. Tilmelding sker efter ”først til mølle”-princippet ved henvendelse til Mads Dam (mdam@cesau.au.dk) eller Andreas Jørgensen (akj@cesau.au.dk). - Læs mere om programmet for studiekredsen her (pdf)
|
|
Nyt fra Ph.d.-gruppen
Så har CESAU’s ph.d.-gruppe været i gang i ½ år, og nu er det tid til en ny plan for det næste semesters ph.d.-gruppemøder. Temaerne og datoerne er følgende: - Tirsdag den 7. februar
Tema: Forskningsmiljøer. Hvordan kommer man ind i et forskermiljø som ph.d.-studerende? - Tirsdag den 6. marts
Tema: Vejlederrollen: Fif til vejledningen. Hvad er en bivejleders rolle? Hvad er hovedvejlederens rolle? - Tirsdag den 3. april
Tema: Udenlandsophold. Hvilke legater kan man søge? Hvornår kan det bedst lade sig gøre at tage af sted? - Tirsdag den 1. maj
Tema: Formidling af egen forskning. - Tirsdag den 5. juni
Tema: Forslag til kommende arrangementer for ph.d.-gruppen. Initiativrige ph.d.-studerende efterlyses som tovholdere til et socialt eller fagligt arrangement. Vi mødes som altid kl. 12 på Dales Café i bunden af Universitetsparken. Vi glæder os til at se jer! |
|
Ph.d.-kursus i NVivo
I maj udbyder CESAU endnu et todages kursus i NVivo – et program, der er designet til at systematisere kvalitative undersøgelser. Kurset fokuserer på de dele af NVivo, som er særligt relevante for kursusdeltagernes brug af programmet i egen forskning. Deltagerne kommer til at bruge programmet i praksis, og underviserne vil i løbet af kurset diskutere og eksemplificere, hvordan programmet kan benyttes i de enkelte forskningsprojekter. - Læs mere og tilmeld dig her
|
|
Ph.d.-kursus: Professionsstudier i et sociologisk perspektiv
Formålet med dette ph.d.-kursus, der ligger i august 2012, er at give en introduktion til forskellige sociologiske perspektiver på studiet af professioner. For den klassiske sociologi spillede studier af professionerne en forholdsvis stor rolle i beskrivelsen af samfundet, og fx Parsons betragtede ”det professionelle kompleks” som grundstenen til en ny samfundstype: videnssamfundet. Også i dag har studiet af professioner en tæt sammenhæng med centrale sociologiske problemstillinger angående videnssamfundets eller vidensøkonomiens organisering, magtforhold, legitimering og dynamik. Sigtet er analysestrategisk, der introduceres til forskellige tilgange til og centrale begreber i studiet af professionerne, komparativt, dvs. med fokus på forskelle og ligheder mellem forskellige professioner, og endelig problemorienteret, dvs. med særligt blik for aktuelle empiriske forskningsspørgsmål og udfordringer.
Kurset giver 5 ECTS-point. - Læs mere og tilmeld dig her
|
|
Voxpop: Hvad var det bedste ved Sociologkongressen 2012?
Dansk Sociologkongres, der blev afholdt den 19. og 20. januar, er nu forbi, og CESAU ønsker at takke keynotes, oplægsholdere, deltagere og medarbejdere for en vellykket konference. Vi har spurgt fem deltagere, hvad de tog med sig fra kongressen. |
|
Interview med Banu Bargu"I dag skal regeringen sikre de optimale levevilkår for mennesket, og derfor har vi i nyere tid set opfindelser som vaccinationsprogrammer og forsikringer – altså at staten tager livets opretholdelse i sine hænder. Men det lægger grunden for et modsætningsforhold mellem staten og individet. Individet kræver suverænitet over sit eget liv".
Ovenstående er et citat fra et interview med adjunkt i Politisk Teori ved The New School i New York, Banu Bargu, som hun gav efter at have afholdt sit oplæg til Dansk Sociologkongres 2012. I interviewet forklarer Banu Bargu, hvordan det moderne samfund har avlet et nyt våben, menneskelivet, og hvordan oprør og krig i dag handler om magten over livet. |
|
Reportager fra to arbejdsgrupper på kongressen”Hverdagslivet er præget af en stigende kompleksitet og mangfoldighed. Derfor står de to køn over for nye krav og modstridende idealer og forventninger. For eksempel på arbejdsmarkedet, hvor forestillinger om den gode mor eller den nærværende far kolliderer med forventninger til den gode medarbejder”.
CESAU’s medarbejdere har overværet flere af arbejdsgruppesessionerne under årets sociologikongres. Ovenstående er et citat fra artiklen ”Moderne kønsdiskussion” – en reportage fra arbejdsgruppen: Forhandling af identitet og køn: Mellem modstridende idealer og forventninger. Artiklen: ”Ulighedens ansigter” sætter, som titlen indikerer, spot på arbejdsgruppen Ulighedens ansigter, som havde oplæg til alle tre sessioner under kongressen. Oplæggene havde hovedsageligt rod i kvantitativ forskning, men diskursanalyse og feltarbejde var også i spil. |
|
Året der gik: CESAU's årsberetning for 2011
Centerleder Carsten Bagge Laustsen har i anledning af årsskiftet lavet en beretning, der både ser tilbage på CESAU’s aktiviteter i 2011 og giver nogle visioner for centerets fremtid. Af centrets aktiviteter i det forløbne år kan blandt andet fremhæves gæsteforelæserne Mitchel Dean, John Urry og Richard Jenkins, samt en række konferencer, herunder Sandbjergseminaret, hvor ca. 50 af centrets tilknyttede forskere mødtes over to dage for at diskutere sociologiske emner. CESAU har i det forgangne år også fået tilknyttet en ph.d.-gruppe og en studentergruppe, der i løbet af året har afholdt flere spændende arrangementer. Centret har i 2011 desuden arbejdet på en række initiativer, som vil se dagens lys i 2012. Dette år er det målet at styrke forskergrupperne og håbet er, at CESAU kan danne ramme om en række forskningsprojekter. Herudover vil centret afholde mellem 10 og 15 ph.d.-kurser og arbejde mod at få oprettet en MA-uddannelse, så der er også visioner på uddannelsesfronten. Læs desuden interviewet med Carsten Bagge Laustsen: ”Ildsjæle samler sociologien på Aarhus Universitet”. Artiklen har fokus på CESAU’s aktiviteter og den netop afholdte sociologkongres. |
|
World Class Sociology: Zygmunt Bauman (NY DATO 16. april 2012)
Det er lykkedes CESAU at trække Zygmunt Bauman til Aarhus Universitet. Han afholder en åben forelæsning på Aarhus Universitet om eftermiddagen den 16. april 2012. Mere information på CESAU’s hjemmeside. |
|
Troubled identities – troubled professionals? Seminar med Professor Hans-Uwe Otto fra Bielefeld Universitet
Forskningsprogrammet i Social- og Specialpædagogik i inkluderende perspektiv (DPU) indbyder til diskussion om virkningerne af individualiseringen i socialt arbejde og socialpædagogik. Både uddannelser og socialpædagogisk arbejde med udviklingshæmmede, børn og unge peger i retning af stadigt mere individualiserede løsninger. Denne situation danner grobund for en drøftelse af, hvorvidt individualiseringsparadigmet har taget overhånd og måske ender som retorik eller læbebekendelser, når vi samtidig er øjenvidner til, at røde bundlinjer, normalitetsforestillinger og ”evidensbaserede” metervarer fylder mere og mere i det socialpædagogiske landskab.
Ved seminaret vil lektor Søren Langager opridse nogle aktuelle træk og professor, Dr. Hans-Uwe Otto, Bielefeld Universitet, vil fremlægge sine erfaringer med særligt blik for de professionelles vilkår. - Seminaret finder sted på Campus Emdrup, tirsdag den 28. februar kl. 10-12 i lokale: D320.
|
|
Oversigt over deadlines for støtte til forskning
Nedenfor følger en oversigt over deadlines for søgning af forskningsmidler i januar. Se oversigten over deadlines for forskningsstøtte de næste seks måneder her. Fond |  | Opslag |  | Deadline |  |
| | | | | | | | | | Februar | | | | | | | | Dronning Margrethe og Prins Henriks fond |
| Støtte til forskning |
| 15/2-2012 |
| Læs mere | | Det frie forskningsråd | | Samfund og erhverv – kollektive forskningsprojekter | | 29/2-2012 | | Læs mere (pdf) | | Det frie forskningsråd | | Samfund og erhverv – individuelle forskningsprojekter | | 29/2-2012 | | Læs mere (pdf) | | Det frie forskningsråd | | Samfund og erhverv – udgivelse af tidsskrifter | | 29/2-2012 | | Læs mere (pdf) | | | | | | | | | | Marts | | | | | | | | Frimodt-Heineke Fonden | | Støtte til videnskabelig forskning | | 1/3-2012 | | | | Det frie forskningsråd | | Kultur og kommunikation: kollektive forskningsprojekter | | 2/3-2012 | | Læs mere | | Det frie forskningsråd | | Kultur og kommunikation: forskernetværk | | 2/3-2012 | | Læs mere | | Det frie forskningsråd | | Kultur og kommunikation: tidsskriftstøtte | | 2/3-2012 | | Læs mere | | Det frie forskningsråd | | Kultur og kommunikation: videnskabelige konferencer | | 2/3-2012 | | Læs mere | | Det frie forskningsråd | | Kultur og kommunikation | | 2/3-2012 | | Læs mere | Oversigt over CESAU's kommende Ph.d.-kurser Ph.d.-kursus |  | Ledige pladser |  |
| NVivo-kursus Aarhus, 6.-8. februar 2012 |
| NEJ |
| Læs mere (pdf) | | NVivo-kursus Aarhus, 13.-15. februar 2012 | | NEJ | | Læs mere (pdf) | | Sociologiske metoder: Tekst- og diskursanalyse Aarhus, 22.-23. marts 2012 | | JA Tilmelding sker til Henrik R. Christensen hrc@cesau.au.dk Gratis deltagelse for ph.d.-studerende | | Læs mere (pdf) | | Sociologiske metoder: Feltstudier Aarhus, 29.-30. marts 2012 | | JA Tilmelding sker til Henrik R. Christensen hrc@cesau.au.dk Gratis deltagelse for ph.d.-studerende | | Læs mere | | Sociologiske metoder: Interview Aarhus, 12.-13. april 2012 | | JA Tilmelding sker til Henrik R. Christensen hrc@cesau.au.dk Gratis deltagelse for ph.d.-studerende | | Læs mere (pdf) | | Sociologiske metoder: Kvantitative metoder Aarhus, 19.-20. april 2012 | | JA Tilmelding sker til Henrik R. Christensen hrc@cesau.au.dk Gratis deltagelse for ph.d.-studerende | | Læs mere (pdf) | | NVivo-kursus Aarhus, 14. + 16. maj 2012 | | JA Tilmelding sker til Henrik R. Christensen hrc@cesau.au.dk | | Læs mere (pdf) | | Professionsstudier i et sociologisk perspektiv – en introduktion Aarhus, august 2012 | | JA Tilmelding sker til Henrik R. Christensen hrc@cesau.au.dk | | Læs mere (pdf) | Kalender | Februar | | | 3. februar, kl. 10.00-12.00 Department of Business Communication, lok. L263 | Møde i forskergruppen: Social Interaktion | | 9 + 10. februar AU, Aarhus | Konference: ”Designing and Transforming Capitalism” | 6. + 8. februar
| Ph.d.-kursus: Introduktion til NVivo | | 7. februar Dales Café | Møde i CESAU’s ph.d.-gruppe: Forskningsmiljøer | | 13. + 15. februar | Ph.d.-kursus: Introduktion til NVivo | | 16. februar, kl. 15.00-17.00 AU, Aarhus | Opstart af ny sociologisk studiekreds: Smag, Mode og Forbrug | | 21. februar, kl. 14.00-17.00 Preben Hornung-stuen Bygning 1422, lok. 132 | CESAU’s VALG: Foucault i fokus Lars Thorup Larsen (IFSK), Jens Erik Kristensen (DPU) & Kaspar Villadsen (CBS) | | 24. februar, kl. 9.00-14.00 Sigridsvej 46, Brabrand | Ekskursion til Gellerup | | | | | Marts | | | 5. marts, kl. 14.00-17.30 | CESAU-seminar: Offentlig religion | | 6. marts Dales Café | Møde i CESAU’s ph.d.-gruppe: Vejlederrollen | | | | Marts/April | | AU, Aarhus
| Ph.d.-kursus: Introduktion til sociologiske metoder | | | | | April | | | 3. april Dales Café | Møde i CESAU’s ph.d.-gruppe: Udenlandsophold | | OBS: Ny dato: 16. april AU, Aula | World Class Sociology: Forelæsning med Zygmunt Bauman | | | | Maj | | | 1. maj Dales Café | Møde i CESAU’s ph.d.-gruppe: Formidling af egen forskning | | 14. maj + 16. maj | Ph.d.-kursus: NVivo-kursus | |
| | Juni |
| | 5. juni Dales Café | Møde i CESAU’s ph.d.-gruppe: Forslag til kommende arrangementer for ph.d.-gruppen | | 26. juni - 30. juni AU | Aarhus Evolution Conference: Rethinking the Darwinian and Durkheimian Legacy in the Context of the Study of Religion | | | | Juli | | | 1. juli - 4. juli AU | Konference: IFSA: Producing and reproducing farming systems | | AU, Aarhus | AU Summer University: Sacred and Secular: Religion and Politics in the Nordic and Western Countries | | AU, Aarhus | AU Summer University: Society in the time of Terror | |
| | August | | | AU, Aarhus | Ph.d.-kursus: Professionsstudier i et sociologisk perspektiv – en introduktion |
Afmeld/kommentarer
Nyhedsbrevet udgives af Center for Sociologiske Studier, Aarhus Universitet. Har du kommentarer eller forslag til nyhedsbrevet er du velkommen til at kontakte centerleder Carsten Bagge Laustsen på cbl@cesau.au.dk. |
|
|