• Socialteori og samtidsdiagnose

Socialteori og samtidsdiagnose (teksten er under revidering)

Mange samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner har rødder i de samme eller nært beslægtede socialteoretiske forfatterskaber (fx Durkheim, Marx, Weber). Også i dag udvikles og bruges mange af de samme nye teoretikere på tværs af fakultære og disciplinære grænser, selvom der er betydelige forskelle på den respektive indflydelse, specifikke teoretikere og tilgange har (fx Luhmann, Latour, Castells, Foucault, Boltanski, Anderson og Tilly). På lignende vis beskæftiger flere fagmiljøer og discipliner ved det nye Aarhus Universitet sig med undersøgelser og teoridannelse vedr. aktuel samfundsudvikling, både i Danmark, Europa og i den øvrige verden. Eksempler er udviklingen af velfærdssamfundet, ungdoms- og rusmiddelforskning, individualisering og globalisering, sociale patologier, forholdet mellem religion og modernitet samt global ulighed og usikkerhed. På flere af disse områder har det nye Aarhus Universitet betydelige styrker.

Dette satsningsområde sigter mod en samling og større grad af synergi mellem de forskellige faglige miljøer, som i dag beskæftiger sig med socialteori og samtidsdiagnose. En sådan samling gennem dannelse af et sociologicenter med forsknings- og uddannelsesaktiviteter vil kraftigt kunne profilere den betydelige socialteoretiske og samtidsdiagnostiske forskning og undervisning, der foregår ved Aarhus Universitet. Fraværet af et synligt og koordineret socialteoretisk og samtidsdiagnostisk forskningsfelt ved universitetet betyder i dag, at vi ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at vise egne og potentielle studerende, hvilke muligheder for forskning, undervisning og specialisering der findes på dette felt.

En markering af AU på dette område gennem koordination, udvikling og ekstern profilering skal også være med til at synliggøre for erhvervslivet og myndigheder, hvilke ressourcer der findes ved AU, som de vil kunne få gavn af gennem partnerskab og samarbejder, fx gennem efteruddannelsesaktiviteter, forsknings- og konsulentopgaver.

Vi forestiller os, at følgende fire områder kan danne grundlag for fælles diskussioner og forskningssamarbejder:

  • Socialteoriens og samtidsdiagnosens status: Socialteorien adskiller sig fra den empirisk orienterede bindestregssociologi (uddannelsessociologi, teknologisociologi etc.) ved dels at rumme nogle forholdsvise abstrakte overvejelser over sociologiens kernebegreber og problematikker, dels ved at have samfundet i dets totalitet som studieobjekt. Ofte forstår socialteorien sig som samfundsdiagnostisk, hvilket som regel betyder, at et bestemt aspekt trækkes frem som bærende for en bestemt samfundsformation eller -transformation – heraf de kendte diagnoser: risikosamfund, postindustrielle samfund, postmoderne samfund, videnssamfund etc. En central diskussion er her, hvilke spilleregler der findes eller bør findes i forhold til denne type teoretisering: Hvilken betydning har empirisk viden og eksempler, hvornår er et fænomen samfunds- eller tidstypisk? Hvad er egentlig diagnose, og hvad er forskellen på en samfundsdiagnose og en samtidsdiagnose, der går efter at udlægge tegn og pejle fremtidssvangre tendenser i et samfunds aktuelle transformationsprocesser?
  • Socialteori, samfunds- og samtidsdiagnose som analysestrategier: Socialteorien understøtter i høj grad den empiriske sociologi gennem udviklingen af begreber og analysestrategier. Hvor diskussionen tidligere i høj grad har drejet sig om sammenhængen mellem disse begreber samt disse teoriers teorihistoriske rødder, drejer en central diskussion sig i dag snarere om socialteoriens omsætning til konkrete analysestrategier. Hvorledes omsættes socialteoriens begreber til empirisk og diagnostisk sensitive begreber? Hvorledes får et givet teoretisk perspektiv bestemte emergente egenskaber og tendenser til at træde frem og blive synlige?
  • Socialteorien og samfundsteoriens gyldighed: Selv om socialteorien ofte ikke er direkte falsificerbar, er der naturligvis altid en stående diskussion vedr. de enkelte teoriers forklaringskraft. Giver disse teorier gode beskrivelser af det samfund, som er vores? Hvad er de enkelte teoriers styrker og svagheder? En central opgave er her at sammenligne de enkelte teorier og deres begreber. En sådan sammenlignende tilgang er gavnlig i forsøget på at få teoretiske miljøer til at mødes og til at klarlægge eventuelle uenigheder og mere grundlæggende at afdække, hvad der er distinkt for bestemte tilgange. Afprøvningen af samfundsteoriers styrke foregår således ofte ved sammenligningen af dem.
  • Teorigenerering: Det er karakteristisk, at socialteorien hidtil kun i meget mindre grad er udviklet i Danmark. Det skyldes sandsynligvis primært, at de fleste sociologiske miljøer i Danmark er meget empirisk orienterede. Det forhold, at sociologien i Århus bedrives af og i dialog med mere filosofisk orienterede miljøer, betyder, at vi her har en styrkeposition og, hvis vi samler kræfterne, en mulighed for at befrugte den internationale teoridiskussion med nye innovative bidrag.