Samtale i computerspil er også interaktionsforskning

Det er fredag morgen. I et mødelokale på Department of Business Communication på Aarhus Universitet, har en lille gruppe forskere samlet sig om et bord med kaffe og the. Gruppen mødes hver anden fredag for at diskutere deres forskning med hinanden. De forsker alle i interaktion mellem mennesker. I hvordan man kan forstå og tolke en samtale, der foregår mellem to eller flere personer. Gruppen kalder sig "Social Interaction Research at Aarhus University (SIRAU)", og er en del af CESAU.

Af Ida Marie H. Piper

I dag præsenterer Mark Thornberg-Pedersen sin forskning og beder resten af gruppen om hjælp til at komme videre. Mark er Ph.d studerende på Informationsstudier ved Syddansk Universitet. Formålet med hans Ph.d projekt er at skabe en forståelse for, hvordan folk kommunikerer virtuelt, mens de spiller computerspil på nettet. Mark har medbragt en lille sekvens af et computerspil og en samtale. Gruppen er stille, mens de kigger på skærmen, lytter til samtalen og noterer deres tanker og spørgsmål ned på et stykke papir.

Mange års interaktionsforskning

Gruppen består af omkring 12 aktive medlemmer i alt, men i dag er fem personer mødt op. Sae Oshima fra Japan, som er adjunkt på Department of Business Communication på BSS, Ditte Laursen, der er ansat som post doc på Statsbiblioteket, og Caroline Grønkjær, som er det yngste medlem af gruppen og stadig er bachelorstuderende på Lingvistik ved Aarhus Universitet. Og så er der Birte Asmuß lektor på Department of Business Communication, AU. Hun er dagens uformelle ordstyrer, og har været i gruppen, siden den blev oprettet for femten år siden.

Jakob Steensig, lektor på Institut for Lingvistik, AU og stadig aktiv medlem i SIRAU tog initiativ til at oprette gruppen i 1990erne. Birte fortæller, at gruppen altid har spændt meget bredt. Både i interesseområder og i deltagere. ”Alle er velkomne. Det eneste krav er, at man bidrager, når man kommer”, siger hun og fortsætter: ”Det, der binder os sammen er vores metodiske fundament. Vi arbejder alle sammen med konversationsanalyse som analytisk redskab, og vores møder har til formål at træne vores analytiske evner på tværs af en bred række af institutionelle sammenhænge”.

Gruppen har arbejdet med mange forskellige typer af interaktioner, eksempelvis mellem en damefrisør og hendes kunder og mellem leder og medarbejder under en MUS-samtale. De har også kigget på familiens kommunikation under aftensmåltidet. ”Og i dag er vi så blevet præsenteret for kommunikationen mellem to unge mænd, der spiller computerspil på nettet”.

Anderledes arbejdsdag

Da alle har sat sig og fået en kop kaffe, starter Mark ud med at sige, at det måske bliver en lidt speciel arbejdsdag. Han sidder overfor fire kvinder og skal have deres hjælp til at analysere samtale i et computerspil på nettet. Han ved godt, at den virtuelle gamingverden ikke er deres hjemmebane. Men det er netop også pointen.

”Jeg får meget ud af at præsentere min forskning for nogen, der ikke er vant til at spille computerspil. Det gør mig opmærksom på, om jeg skal udbygge mine forklaringer, for at udenforstående kan forstå mine pointer”, siger han.

Gruppen starter med at se en sekvens af et computerspil, hvor to unge mænd kæmper sammen om at slå en stor grøn fisk ihjel. De to mænd snakker om, hvordan de bedst skal håndtere situationen.

Fast procedure

Derefter læser gruppen transskriptionen af samtalen mellem de to mænd. Gruppen evaluerer transskriptionen og kommer med korrektionsforslag. Det er vigtigt, at transskriptionen er så detaljeret som muligt og giver indblik i både, hvad der blev sagt, og hvordan det blev sagt.  Mark lytter til deres rettelsesforslag, noterer og spørger ind. Derefter gør han opmærksom på en bestemt sekvens, han gerne vil have hjælp til. Alle retter fokus mod tre linjer, og de gennemarbejdes for mulige tolkninger.

”Sådan fungerer det altid”, siger Birte. ”Vi har en helt fast procedure for, hvordan vi arbejder og hjælper hinanden”.

Det er første gang, at Mark er med i gruppen. Og det har været givende for ham. Han vil straks hjem og kigge på nogle af de kommentarer, han har fået fra gruppen.

”Det er givende at arbejde med og diskutere forskellige områder” fortæller Birte.
”Al forskning starter i virkeligheden”, siger Birte og fortsætter: ”En pianist laver skalaøvelser for at holde sine fingre smidige. Som forskere holder vi os smidige ved konstant at forholde os til virkeligheden og analysere den. På den måde holder vi vores analytiske evner ved lige”.