Interview: Et indblik i forskergruppen STS

CESAU har i denne måned talt med lektor og forsker på Informationsvidenskab Finn Olesen, der er koordinator for forskergruppen STS. Under forkortelsen viser sig en verden af forbindelser mellem videnskab, teknologi og samfund.

Af Kristine Frahm

CESAU: Hvad dækker forkortelsen ”STS” over?

Finn: Det korte svar er, at STS betyder Science, Technology and Society-Studies. Det er et udtryk for et internationalt forskningsfelt, der især kendes i Europa og USA, men efterhånden også i andre dele af verden. Det er et felt, der interesserer sig for uomgængelige sammenhænge mellem teknologi, videnskab og samfund; de områder kan ikke adskilles. Populært sagt er den analytiske mindsteenhed i STS-forskningen relationen mellem de tre, eller to ud af de tre, områder.

CESAU: Hvorfor er det særligt relevant at anskue teknologi og naturvidenskab i et sociologisk eller samfundsmæssigt perspektiv?

Finn: Fordi teknologi og naturvidenskab traditionelt har været opfattet som noget, der ikke angik den samfunds- eller humanvidenskabelige forskning. Men man vil hurtigt opdage, at der er mange samfundsmæssige eller sociale faktorer, der spiller ind, når man analyserer teknologi eller naturvidenskab. F.eks. er det tilfældet ved miljøteknologi, der er fyldt med samfundets opfattelser og værdier. Naturvidenskab og teknologi er på en eller anden måde altid en væsentlig del af, hvordan vi tænker og indretter vores samfund. Men samtidig har vi accepteret, at vi som samfunds- eller humanvidenskabelige folk ikke har ret til at sige noget særligt om den naturvidenskabelige viden. Det gør STS-forskningen op med.

Opgør med positivismen

CESAU: Hvordan går STS-forskningen til sine emneområder?

Finn: STS opfatter et videnskabeligt samfund som en social gruppe. Det består af forskere, der sidder et specifikt sted, på et specifikt historisk tidspunkt, under nogle særlige kulturelle rammer, hvilket gør, at de selvfølgelig også er socialt påvirkede. Der er altså en høj grad af konstruktivisme involveret i den tankegang, der kendetegner STS-forskning.

Omkring år 1960 begyndte blandt andet den amerikanske videnskabshistoriker Thomas Kuhn at anskue videnskabelig erkendelse som noget, der også har historiske relationer. Men indtil da opfattede man generelt videnskabelig viden som ord, der kom ud af munden på begavede folk. Efter Thomas Kuhn taler man om det videnskabelige kollektiv, brud og sociale processer, der spiller ind på forskningen. Den tråd, som blandt andet Thomas Kuhn lagde ud, er blevet grebet af sociologer og samfundsteoretikere, der har udviklet deres egen teori om videnskab, og hvordan forskere er andet end nogle, der bare producerer viden. STS er netop den tradition. Det er et opgør med en positivistisk forståelse af, hvad videnskab er.

Overvågning og sundheds-it

CESAU: Kan du give et eksempel på et aktuelt forskningsemne inden for STS-området?

Finn: I Center for STS-studier ved Aarhus Universitet er der to hovedspor, vi er særligt optagede af. Det første er overvågning. Det andet spor er sundheds-it i bred forstand.

Jeg har selv arbejdet med Elektroniske Patientjournaler (EPJ), som er et eksempel på et forskningsprojekt inden for sundheds-it. Den papirbaserede journal erstattes her af en elektronisk journal, deraf navnet. Og det er selvfølgelig smart, hvis man i stedet for at rode efter en papirjournal eller sende en journal fra det ene hospital til det andet, blot kan gå ind og åbne journalen på en computer. Men man indser hurtigt, når man ser nærmere på EPJ, at det er en utrolig kompliceret proces. For eksempel hvis lægen glemmer at indtaste ændringer i dosering af medicin, hvilket kan ske, hvis der ikke er en computer i nærheden, så kan sygeplejersken ikke dosere medicinen korrekt. Og det organisatoriske arbejde i den sammenhæng bliver alt for krævende. Man skal huske at se efter det specifikke samspil i en specifik situation mellem sundhedsprofessionelle og teknologien. EPJ fungerer i teorien, men det er praksis, der i sidste ende bestemmer, om noget virker. Derfor er STS også en praksisorienteret tilgang.

CESAU: Hvordan bruger I STS-forskergruppen hos CESAU?

Finn: Det viser sig, at møderne, hvor der er mulighed for at tale med andre CESAU-medlemmer, sikrer kendskab til andre miljøer og åbner for fremtidige samarbejdsmuligheder. Vi får øjnene op for relaterede emneområder og muligheder for at tale med andre faggrupper, fx statskundskab, antropologi og filosofi. Så tværfagligheden er en vigtig del af at deltage i vores CESAU-forskergruppe.

Et møde om overvågning

CESAU var med til STS-gruppens seneste møde i Ada-bygningen på Institut for Information og Medievidenskab. Her blev vi introduceret for det andet område inden for STS-forskningen på Aarhus Universitet, nemlig overvågning. Forsker og lektor Peter Lauritsen lagde ud med oplægget ”Overvågningens skrøbelighed – videoovervågning og politiarbejde”, hvorefter der var rum til diskussion. I sit oplæg påpeger Peter Lauritsen, at vi har en tendens til at tro blindt på videoovervågning af det offentlige rum. Men STS-tilgangen åbner op for at medregne en skrøbelighed i overvågningens effektivitet – og måske flytte vores opfattelse af overvågning.

Som Finn Olesen fortæller, er overvågningskamera ikke blot et stykke glas og en film, der ruller inde bag ved. Der er mange forhold, der spiller ind; i hvilken retning peger kameraet, hvordan er lysforholdene, tidspunkt på dagen, strømsvigt, osv. Man antager, man kan adskille det teknologiske udstyr fra de sociale processer, de indgår i. Men det viser sig at være umuligt i praksis.

"Man vil hurtigt opdage, at der er mange samfundsmæssige eller sociale faktorer, der spiller ind, når man analyserer teknologi eller naturvidenskab. F.eks. er det tilfældet ved miljøteknologi, der er fyldt med samfundets opfattelser og værdier. Naturvidenskab og teknologi er på en eller anden måde altid en væsentlig del af, hvordan vi tænker og indretter vores samfund."

- Finn Olesen om samspillet mellem teknologi og naturvidenskab i et sociologisk perspektiv.