• Science-Technology-Society Studies

STS (Science-Technology-Society Studies) (teksten er under revidering)

Det internationalt anerkendte forskningsfelt STS (Science-Technology-Society Studies) har i de seneste årtier udviklet sig til et selvstændigt, frugtbart forskningsfelt, der er optaget af de mangfoldige relationer mellem videnskab, teknologi og samfund. STS har formået at kaste nyt udfordrende lys over, hvordan videnskabelig viden såvel som teknologiske artefakter og processer er vævet sammen med social agens og strukturer – ofte bagom ryggen på os moderne mennesker.

I stigende grad har det danske og internationale samfund oplevet uventede eller uforståelige følger af teknologiske muligheder. Mobiltelefonisk mobning blandt skoleelever, overvågning, der bryder privatlivets grænser, elektroniske patientjournaler, der ikke virker efter hensigten, gensplejsede dyr og kornprodukter på afveje, pædofili og datakriminalitet på nettet, for ikke at nævne spammails, der udgør 90 % af al nettrafik. Den aktuelle bekymring for drastiske klimaændringer som følge af cfc-gasser i atmosfæren er måske en af de mest markante indikatorer på det kun delvist kontrollable forhold, vi mennesker har til teknologi. Heller ikke videnskab er længere kun en selvfølgelig ressource, men er i stigende grad blevet et emne. Profitorienteret forskningsstyring, fx oprettelse af forskningscentre til forsvar af tobaks- eller olieindustriens interesser kan synes et oplagt emne. Men også de involverede konstruktionsprocesser bag frembringelsen af data er mere og mere blevet genstand for en bred opmærksomhed. Eksempelvis medicinske forskningsresultater, der helt eller delvist skabes af medicinindustriens egne forskere, eller forskellige, politisk motiverede konstruktioner af drivhuseffekten. Alt dette står i kontrast til en moderne, grundlæggende antagelse om teknologi som udviklet og styret af rationelle beslutningstagere med støtte i saglig videnskabelig forskning.

Der synes derfor at være behov for andre måder at se teknologierne og videnskaberne på, hvis vi vil nuance forståelsen af disse centrale dimensioner ved det moderne liv og dets vilkår.

STS tilbyder netop en anden og bredere form for forståelse af disse forhold. Feltet rummer bl.a. socialkonstruktivistiske perspektiver på videnskab og teknologi, aktør-netværksteorien og senere udviklinger af denne, posthumanitet, feministisk STS samt etnometodologi og symbolsk interaktionisme, sådan som disse klassiske sociologiske ’skoler’ er blevet inddraget i STS. Alle teorierne har således en base i sociologi eller andre samfundsfaglige traditioner.

STS har i de seneste år vundet indpas ved Aarhus Universitet, bl.a. i form af Center for STS-studier ved Informations- og Medievidenskab. Derudover anvendes og diskuteres STS af forskere ved andre institutter, eksempelvis Antropologi, Filosofi, Videnskabshistorie, Psykologi. Tre forskningsområder er genstand for aktuel forskning ved STS-centret:

  • Et væsentligt område angår empiriske studier af organisationer. STS har medvirket til at udvikle et blik på organisatorisk praksis, ikke mindst med fokus på materialiteten som en altid tilstedeværende komponent. Dette har været centralt med henblik på udviklingen af analyser af organisatorisk og samfundsmæssig virkelighed, som kan fungere som et alternativ til tidens prominente rationalistiske og management-orienterede perspektiver. Empiriske studier er foretaget i tilknytning til implementering af elektroniske patientjournaler på danske sygehuse.
  • Et andet område er forskning inden for teknologi- og videnskabsfilosofi. I denne sammenhæng bidrager STS til at overskride klassiske forståelsesrammer, såvel rationalistiske som positivistiske, igennem påpegningen af videnskabers interessefællesskaber og deres sociale og kulturelle dimensioner.
  • Et tredje område vedrører en stærk interesse for feminisme og et ønske om at lade sig inspirere af STS i bestræbelserne på at forlade dikotomiske og unuancerede makrokategorier funderet på opposition, fx mellem mand og kvinde eller ’sex’ og ’gender’. Fra en STS-position sættes i den forbindelse et krav om detaljerede studier af praktiske interaktioner mellem mennesker – eksempelvis videnskabsfolk i laboratoriet, konsulenter i IT-firmaet, eller de uomgængelige sekretærer i enhver organisation.