Interview: Ret, religion og statens sociologi

I denne måned kigger vi nærmere på forskergruppen Ret, religion og statens sociologi. Vi har taget en snak med koordinator Henrik Reintoft Christensen om gruppen og de muligheder, den giver.

Af Nanna Mia Jørgensen

CESAU: Hvad er dine funktioner på religionsvidenskab og din tilknytning til CESAU?

Henrik: Jeg underviser primært på religionsvidenskab, hvor jeg er en af de tre-fire stykker på stedet, som beskæftiger sig med sociologi. Og så er jeg blevet tilknyttet centerledelsen i CESAU, hvor jeg skal være med til at arbejde med koordinering af uddannelsesaktiviteter og forskergruppernes aktiviteter.

CESAU: Hvad giver det dig at være en del af forskergruppen?

Henrik: Som sagt underviser jeg primært her på universitetet i sociologi og religionssociologi. I den forbindelse giver min tilknytning til forskergruppen mig helt konkret tre ting. Den første er, at det giver et spændende og anderledes afbræk fra undervisningen. En anden og vigtigere ting er, at jeg i forskergruppens diskussioner får en række anderledes og nye perspektiver på det her interesseområde. Det giver en rigtig god samling af eksempler, argumenter og idéer, som jeg kan tage videre med ind i undervisningen. For det tredje er gruppen også med til at give et netværk, som på længere sigt vil kunne bruges i forskellige sammenhænge.

Konflikter, sekularisering og fundamentalisme

CESAU: Er der særlige teorier eller emner, I arbejder med i gruppen?

Henrik: Gruppen består af deltagere fra en række forskellige fag fra flere hovedområder: jura, antropologi, statskundskab, religionsvidenskab og teologi. Der er ikke bestemte teorier, som vi har arbejdet med, men mere nogle bestemte temaer. Vi har tre hovedtemaer: konflikt og mægling, sekularisering og fundamentalisme. Det er de tre temaer, vi startede med, men de er selvfølgelig under stadig udvikling og skal løbende revurderes og ændres, hvis der er særlige områder, som gruppens deltagere har lyst til at få i spil.

CESAU: Hvad får man ud af at være med i denne forskergruppe?

Henrik: Forskergruppen tilbyder først og fremmest et forum, hvor man kan komme med sit mere eller mindre færdige arbejde og få det diskuteret. Gruppen stiller sig til rådighed til fælles diskussioner om forholdet mellem ret, religion og politik i et sociologisk perspektiv. Eksempelvis den historiske udvikling af forholdet mellem disse tre størrelser i forhold til det retssamfund, vi lever i. Eller som vores seneste arrangement i gruppen, hvor vi diskuterede, hvordan Burmas buddhistiske munke har deltaget i og startet demonstrationer imod militærjuntaen. Det fik spørgsmål i spil om, hvilken rolle buddhistisk etik kan have eller har haft der? Eller hvordan buddhisme muligvis er en medvirkende faktor til at skabe demokrati?

Input og nye perspektiver

CESAU: Hvor mange gange har I mødtes i gruppen?

Henrik: Vi har indtil nu mødtes fire gange, hvor vi både har diskuteret, hvad der skal ske i gruppen, og hvilke områder vi ønsker at beskæftige os med. Derudover har der også været møder, hvor vi har diskuteret og set på forskellige medlemmers artikeludkast eller bogkapitler. Vi overvejer netop nu, om gruppen skal arbejde med en ansøgning vedr. de midler, der er i spil i forhold til fusionsprocessen på Aarhus Universitet.

Sidste møde var i marts, og til møderne plejer vi normalt at planlægge det næstkommende møde. Lige nu er næste møde endnu ikke lagt fast, men det kommer til at finde sted, når vi har indhentet flere tilkendegivelser fra folk, som har lyst til at være med i førnævnte ansøgning.

CESAU: Hvad har dit indtryk været af, hvad medlemmerne har fået ud af de møder, hvor de har kunnet bruge gruppen til at fremlægge deres arbejde?

Henrik: Vi mødes jo ret tværfagligt i gruppen. Det er min opfattelse, at folk får noget ud af det. Man kan godt være tilknyttet nogle miljøer, hvor de her emner måske er underrepræsenteret, eller ikke er dem, kollegerne finder mest interessante. Der er fx mange forskere på antropologi og statskundskab, der beskæftiger sig med alle mulige andre områder end ret, religion og statens sociologi. Det samme gælder for mit eget felt, og på den måde er CESAU et godt sted til at bygge bro mellem de forskellige traditioner. Her har vi nogle fælles emner og en mere eller mindre fælles metodisk og teoretisk tilgang.

CESAU: Kan du give et eksempel på et emne, som I har taget op i gruppen?

Henrik: Hvis man tager udgangspunkt i vores sidste møde, kan der være en tendens til, at vi i den del af sociologien, der beskæftiger sig med religion, primært er interesserede i et vestligt perspektiv. Det kan derfor være meget inspirerende at få et indblik i, hvordan man i andre dele af verden kan tage fat i samme teorier og perspektiver i forhold til stat, religion og samfund, hvad enten det er Burma, Kina eller Mellemøsten. Der er det spændende at drage paralleller til de lokale, europæiske forhold, som nogle af os andre beskæftiger os med, og det fører bestemt til interessante diskussioner.

Sociologien og CESAU

CESAU: Hvad betyder sociologien i forhold til forskergruppen? Kan den eksistere under andre former?

Henrik: Jeg kan ikke forestille mig den eksistere andre steder. Langt hen ad vejen er det jo den del, vi har til fælles. Ofte er det jo sociologiske klassikeres bidrag i forhold til vores forståelser af de problemstillinger, der er forbundet til ret, religion og staten, som kommer i spil. Det er helt oplagt for mig, at denne type af tværfaglig gruppe findes under CESAU.

CESAU stiller et bagvedliggende system til rådighed, som gør det muligt at være i kontakt på tværs af nogle institut- eller afdelingsgrænser om nogle fælles emner. Centeret gør det muligt at koordinere forskellige fremlæggelser, konferencer og ansøgninger. Det er det, som jeg og de andre kan bruge CESAU til. Omvendt kan CESAU også gøre brug af hver enkelt gruppe på den måde, at jeg kan melde tilbage med gruppens aktiviteter, hvor CESAU så formidler videre. Har vi gæsteforskere på et af de tilknyttede fagmiljøer, som også kunne være interessante for andre, kan jeg melde det ud gennem CESAU til de folk, som det er relevant for. Eksempelvis ville den konference på teologi, som blev afholdt for et par år siden om religion og politik i det offentlige rum, hvor en af hovedtalerne var Jürgen Habermas, have været oplagt at annoncere gennem CESAU, hvis centeret havde eksisteret dengang.

"Forskergruppen tilbyder først og fremmest et forum, hvor man kan komme med sit mere eller mindre færdige arbejde og få det diskuteret. Gruppen stiller sig til rådighed til fælles diskussioner om forholdet mellem ret, religion og politik i et sociologisk perspektiv," siger Henrik Reintoft Christensen, koordinator i forskergruppen Ret, religion og statens sociologi.