• Ret, religion og statens sociologi

Ret, religion og statens sociologi (teksten er under revidering)

Inden for dette område er der flere interessante temaer, som det kunne være relevant at diskutere på tværs af institutterne ved Aarhus Universitet. Man kan generelt sige, at det er (og altid har været) centrale opgaver for både stat, ret og religion at bidrage til at skabe fred og ro i samfundet og dermed holde samfundstruende konflikter nede på et rimeligt niveau. Men man kan også konstatere, at de i sig selv meget ofte har været kilder til mange typer af konflikter i de samfund, de har fungeret i. Staten har således ofte fungeret således, at den har vakt stor forbitrelse i brede grupper, fx fordi den opfattes som tyrannisk eller uretfærdig, retten kan også opfattes som uretfærdig og virke konfliktgenererende, og religion har både historisk og samtidigt været involveret i konflikter enten mellem religioner eller med det verdslige samfund. Inden for rammerne af et område som ret, religion og statens sociologi er der derfor flere mulige temaer at diskutere ud fra. Her skal nævnes tre: konflikter, sekularisering og fundamentalisme. Der er dog tale om et kunstigt skel, idet de tre temaer ofte er tæt knyttede.

  • Konflikt og mægling: Her fokuseres på analyser af konfliktskabende og konfliktløsende faktorer og processer i samfundet. Med hensyn til konfliktløsning kender vi fra fortiden statens magtudøvelse over for samfundstruende elementer, og vi kender til domstolenes konfliktløsning i forhold til borgere, der har en konflikt med hinanden. Men vi har også mange erfaringer for, at statens traditionelle magtudøvelse ofte virker som benzin på bålet, og at domstolsafgørelser meget ofte snarere skærper end løser borgernes indbyrdes konflikter. Vi er optagede af, ud fra sociologiske perspektiver, at analysere alternative konfliktløsningsformer, som i nogle tilfælde har været kendt langt tilbage i tiden, men som specielt de seneste årtier har fået en kraftig fremgang. Det drejer sig om forhandling, mægling, forsoningskommissioner mv., der alle bestræber sig på at finde frem til konfliktløsninger, som er mere acceptable for parterne end de traditionelle, og som muligvis også kan bidrage til at skabe tilstande, der fremover kan virke konfliktdæmpende, hvad enten der er tale om konflikter på makro- eller mikroniveau.
  • Sekularisering: På samme måde som staten og retten har religion også været en stabiliserende faktor for samfundets orden, ligeså vidt som religion også har været en destabiliserende faktor – i en sådan grad, at vi stadig taler om korstog og religionskrige. Sekulariseringsbegrebet handler om det moderne funktionelt differentierede samfunds forhold til religion. Religionens rolle i samfundet spillede en stor rolle hos både Durkheim, Weber og Marx, og inden for religionssociologien har teorien været en af de mest omdiskuterede teorier samtidig med, at den i lang tid har været taget for givet i større eller mindre omfang. Derfor har det været overraskende for mange religionssociologer, at religionen tilsyneladende har oplevet en så markant opblomstring, at andre discipliner også begynder at forholde sig til religion på en måde, som man ikke tidligere har gjort. Dette giver mulighed for at diskutere forholdet mellem religion og politik generelt, men også for mere specifikke diskussioner af forholdet mellem stat/kirke eller religion i forhold til individuelle og kollektive rettigheder.
  • Fundamentalisme: Et andet tema i det sociologiske felt mellem ret, religion og stat er religiøs fundamentalisme – særligt den version, der kan kobles på religiøs terrorisme. En sådan diskussion kan på den ene side fokusere på analyser af de sikkerhedspolitiske tiltag, der har til formål at identificere og forhindre terroranslag, eller af de mekanismer og (u)bevidste strategier, der tages i anvendelse for at få det mandat, der gør det muligt at gennemføre lovændringer, der opfattes som nødvendige for bekæmpelse af terrorisme. Dette kan på den anden side helt naturligt følges op af analyser af de juridiske aspekter i forhold til fx frihedsrettigheder kontra terrorbekæmpelse. Af dette tema kan man aflede flere diskussioner: Et eksempel kunne være forholdet mellem sikkerhedspolitik og religion; et andet kunne være religion i fængslerne.


Alle tre temaer kredser i øvrigt om en diskussion af selve offentlighedsbegrebet i forhold til religion. Hvis religion har oplevet en opblomstring og en synlighed i det offentlige rum, hvad er da det offentlige rum, som denne opblomstring er sket i. Hvad definerer staten som et offentligt anliggende, og hvad definerer den som et anliggende for det enkelte individ, og hvorledes bruger den retten til at implementere denne opfattelse?

Koordinator