• Miljøsociologi

Miljøsociologi (teksten er under revidering)

Miljøsociologi er en forholdsvis ny forskningsdisciplin, som beskæftiger sig med, hvordan sociokulturelle forhold og udviklingstendenser påvirker miljøproblemstillinger og omvendt.

I tråd med sociologien i øvrigt kendetegnes miljøsociologien ved ambitionen om at forstå og begrebsliggøre den kontekstuelle og dynamiske kompleksitet, som præger fænomener indenfor feltet – og som følge heraf undersøges eksempelvis, hvordan strukturer, organisationsformer, praksisser og diskurser – samt ikke mindst relationerne imellem dem – udvikler sig på makro- og mikroniveau. Samtidig er der tale om en bindestregssociologi, og som sådan er den (i lighed med andre bindestregssociologier) ikke fagdisciplinært afgrænset, men i realiteten samfunds- og humanvidenskabelig tværdisciplinær.

Centrale temaer indenfor miljøsociologien er bl.a.:

  • udviklingen i miljødiskursen i Danmark generelt såvel som differentieret for forskellige aktørgrupper
  • hovedtendenser i samfundsudviklingen – institutionelt og kulturelt – og deres konsekvenser i form af ændringer i vilkår og muligheder for miljøindsatsen
  • bæredygtig udvikling anskuet som social og historisk læreproces på forskellige niveauer og i forskellige kontekster – herunder bl.a. demokrati og bæredygtig udvikling, teori og praksis i bestræbelserne på at fremme uddannelse og folkeoplysning om bæredygtig udvikling, participation og dannelse, børn og unge som aktører, samt risikoopfattelser og -håndtering
  • aktørrelationer og udviklingsprocesser i relation til miljøindsatser
  • livsstil og praksis i hverdagslivet, og hvordan disse hænger sammen med miljøbelastning
  • socioteknologiske transformationsprocesser
  • evaluering af miljøindsatsens strategier, organisering og virkemidler/metoder
  • konstruktive bidrag til nytænkning og -udvikling af den politiske indsats til fremme af en bæredygtig udvikling


I Danmark opstod den miljøsociologiske forskning i løbet af 90’erne, hvilket i høj grad hang sammen med ændringer i den miljøpolitiske diskurs fra at være fokuseret på særlige punktuelle belastninger til en stigende opmærksomhed på nødvendigheden af en forebyggende og motiverende indsats, som omfatter alle dele af samfundslivet. Det indebar, at problemstillinger vedr. politisk kultur, interesser, aktørrelationer, organisationsudvikling, kommunikation, livsstil, borger- og forbrugerdeltagelse, uddannelse og folkeoplysning mv. kom på dagsordenen og fremstod som nødvendige, men også vanskelige størrelser at forholde sig til for politikere og forvaltere på miljøområdet.

På trods af dette diskursive og politiske skift var forskningen på området frem til 2003 kendetegnet ved sporadiske, relativt små forskningsprojekter ved små forskningsmiljøer spredt på en række forskellige forskningsinstitutioner. Med baggrund i en bevilling fra SSF/FSE etableredes ”Misonet – et forskernetværk om miljø og sociokulturelle forandringsprocesser” dette år og skabte herved et nationalt forum og samarbejde på området frem til 2006. I samme periode nedprioriteredes området imidlertid politisk, således at situationen i 2007 nogenlunde svarer til situationen i begyndelsen af 90’erne.

Koordinatior