• Mediesociologi og kommunikation

Mediesociologi og kommunikation (teksten er under revidering)

Det sociologiske element i medieforskningen består hovedsageligt af henholdsvis et makro- og et mikroperspektiv. Førstnævnte udgøres af brede samtids- og udviklingsmæssige diagnoser, igennem hvilken man kan forstå medier og kommunikation, fx Anthony Giddens’ forestillinger om ud- og genindlejring, der af John B. Thompson eksplicit er indsat i et medieperspektiv. Mikroperspektivet knytter sig til de sociale praksisser, der udspiller sig i og omkring henholdsvis produktion, distribution og konsumption af medier og medieindhold (fx studier af tilblivelsen af nyheder samt disses distribution, reception og brug).

Ud over en forståelse af sociale processer og de metodiske tilgange, der er knyttet til at forstå sådanne, er medievidenskaben imidlertid også knyttet an til de politologiske og sociologiske felter igennem den politiske rolle, der har været tilskrevet medierne, hovedsageligt igennem begreberne offentlighed, public-service og ideologi. I forlængelse deraf har medieforskningen en bred interesse i de medieteknologiske ”forhandlinger”, hvorigennem magt, fællesskab, identitet og/eller betydninger konstrueres og kontesteres. En væsentlig pointe for medievidenskaben er således, at medierne er medkonstituerende af samfund og sociale processer, og at det i bred forstand derfor ikke giver mening at tale om mediernes ”indflydelse”.

Med afsæt i en sådan bred grundforståelse af medier og samfund er der en bred vifte af muligheder for samarbejde med politologiske, sociologiske samt andre samfundsvidenskabelige og humanistiske fagfelter omkring de betydningsgivende sociale processer, som medier skal ses i relation til. Et væsentligt fokusområde, der går på tværs af disse fagfelter, er de forskydninger i relationerne imellem institution og individ, der kan anes i forbindelse med de digitale medieteknologiers fremmarch indenfor politiske, kommercielle og kulturelle områder – en udvikling, der af James Lull er beskrevet som ”culture on demand”.

Specifik og historisk viden om sociale og kulturelle processer (samfundsvidenskab, historie, nordisk etc.) kunne i mødet med et fokus på mediering og kommunikation danne grobund for en række nye spørgsmål, tilgange og samarbejder med det formål at producere ny viden, der rækker ud over det enkelte fagfelt og institut. Vigtige spørgsmål i forhold til fokusområdet omkring nye typer af mediering imellem institution og individ kunne eksempelvis omhandle:

  • den stigende individualisering og netværksdannelse og dets betydninger for konstitutionen af forskellige typer af fællesskaber (nationale, regionale, politiske, livsstilsrelaterede etc.)?
  • (i forlængelse af ovenstående) forandringen af politiske offentligheder, og relationerne imellem politikere og vælgere?
  • medieringer i forhold til forskellige typer af autoritet
  • samspillene imellem forskellige typer af medierelateret konvergens (institutionelle, teknologiske, ideologiske og kulturelle) i et i stigende grad globaliseret medielandskab


Disse spørgsmål, der rækker ind over hinanden, er blot eksempler på problemstillinger, der vil kunne formuleres indenfor et tværfagligt område forankret i mediesociologi og kommunikation.

Koordinatior



Deltagende forskere

Hanne Bruun
Lektor

Tlf.: +4587161974
E-mail:


Niels Brügger
Professor MSO

Tlf.: +4587161971
E-mail:


Henrik Bødker
Lektor

Tlf.: +4587162002
E-mail:


Per Jauert
Lektor

Tlf.: +4587161968
E-mail:


Stine Liv Johansen
Lektor

Tlf.: +4587162029
E-mail:


Carsten Bagge Laustsen
Lektor

Tlf.: +4587165423
E-mail:


Thomas Olesen
Lektor

Tlf.: +4587165625
E-mail:


Karen Klitgaard Povlsen
Lektor

Tlf.: +4587162004
E-mail:


Anne Marit Waade
Lektor

Tlf.: +4587162009
E-mail:

Johan Arnø Kryger
Tlf:
E-mail: johank@ps.au.dk


Erika Willander
Tlf:
E-mail: erika.willander@soc.uu.se