Interview med Christian O. Christiansen

Turen er kommet til at få et indblik i, hvad forskergruppen Arbejds- og Organisationssociologi går ud på. Vi skal blandt andet høre om gruppens workshops, hvor de bearbejder emner som ’Regnskabets sociologi’ og ‘Gode og glemte organisationsteorier’.

Af Nanna Mia Jørgensen

For at få et bedre indblik i Arbejds- og Organisationsgruppen har CESAU interviewet gruppens koordinator Christian Olaf Christiansen, postdoc og adjunkt ved Institut for Kultur og Samfund – Idéhistorie.

CESAU: Hvad gik jeres sidste gruppemøde ud på?

Christian: Vi planlagde vores sidste gruppemøde ud fra den filosofi, at det kunne være interessant, at vi hver især fremlagde vores arbejde og de teorier, som vi arbejder med til hverdag. Da vi kommer fra flere forskellige felter, har vi mange forskellige indgangsvinkler til området. Vi brugte således gruppemødet til en slags vidensudveksling.

Desuden havde vi fokus på at tage nogle af de gode og muligvis glemte teorier op, fordi der en tendens til, at mange gode teorier går i glemmebogen.

Efterfølgende viste det sig ud af det blå, at forskellige folk fra gruppen uafhængigt rev fat i mig og foreslog, at vi skulle have noget empirisk at hænge mødet og de forskellige teorier op på. Det var ikke overraskende Aarhus Universitets faglige udviklingsproces, som mange pegede på som empirisk case. Derfor kom den til at være omdrejningspunktet på workshoppen i september.

Vi havde fire forskellige oplægsholdere, som præsenterede hver deres organisationsteori i forhold til AU’s faglige udviklingsproces. Jeg synes, vi kunne konstatere, at man godt – ved at tage nogle forskellige teoretiske briller på – kan sige noget interessant, anderledes og måske lidt overraskende ud fra hver enkelt teori.

CESAU: Er der stor forskel på, hvordan I hver især arbejder og præsenterer emner?

Christian: Vores forskellige baggrunde kommer især til udtryk i måden, vi præsenterer noget på og i de referencer, vi trækker på. De fleste af os er jo ikke sociologer, men vi mødes her med en fælles sociologisk interesse. Det er klart, at vi trækker på forskellige praksisser, når vi laver forskning. Nogle arbejder, som fx mig selv, på et meget overordnet teoretisk plan, mens fx antropologerne arbejder langt mere praksisnært. Det er rigtig spændende at se de forskelligheder, der er med til at gøre vores workshopper meget interessante og dynamiske.

Regnskab – en social teknologi

CESAU: Hvad går det næste møde, I afholder den 14. oktober, ud på?

Christian: Temaet er ’regnskabets sociologi’ og udspringer af nogle fælles idéer i gruppen. Det lyder måske temmelig tørt og støvet, men jeg tror, at det bliver spændende.

Det, vi har set, er, at regnskabet er noget, man kan betragte som en form for social teknologi, som vi bruger i alle grene af samfundet – i organisationer og i forhold til arbejdslivet. Vi er måske ikke altid så opmærksomme på det, men de er der og betyder noget for, hvordan vi så at sige gør regnskabet op.

Jeg synes, at det er et eksempel på en af de sjove ting, som kommer i forlængelse af sociologien. Noget, som er tæt på os og omgiver os, men som ofte bliver taget for givet, medmindre man tager sine sociologiske briller på.

Marx, elevplaner & Island

CESAU: Hvilke oplæg kan man eksempelvis forvente?

Christian: Vi kommer med nogle meget forskellige præsentationer, der alle har regnskabet som omdrejningspunkt. Til workshoppen om regnskaber vil jeg selv holde et oplæg om, hvordan Karl Marx var meget interesseret i disse regnskaber. Han skriver på et tidspunkt til Engels, som er en del af industrien, hvor han beder om lov til at se et regnskab. Marx tror, at han, med disse regnskaber i hånden, han nøglen til at forstå den kapitalistiske produktionsvirksomhed i 1800-tallets England. I disse regnskaber ses, hvordan arbejdskraft figurerer som en lønomkostning mv. Det er et eksempel på, hvordan regnskabet hos en meget central sociolog og teoretiker antages at have en meget central rolle for hele det moderne samfund. Dette er et eksempel på, hvad der gør regnskabets sociologi vedkommende.

Et andet oplæg vil sætte fokus på elevplaner, som handler om, hvordan de nye elevplaner fortolkes af lærerne, som arbejder med dem. Elevplaner er en ny form for regnskaber. Nye sociale teknologier, som man arbejder med i forhold til eleverne. Elevplaner er med til at fordre, hvordan skoleuniverset opbygges – de er et meget godt eksempel på en regnskabsteknologi, som man opererer med i den kontekst. Skoleeksemplet bliver et meget empirisk og lokalt eksempel på regnskabets sociologi.

Et tredje emne, som jeg håber, vi får lejlighed til at høre noget om, bliver regnskaber på Island – det store krak, man oplevede deroppe. Det ser ud til, at man ikke var bevidst om, at man var på vej ud over afgrunden, fordi det ikke lod sig vise i regnskaberne, før det allerede var for sent.

En spændende legeplads

CESAU: Hvordan går gruppen til de forskellige emneområder?

Christian: Vi spænder meget bredt i gruppen, det kan man også se ved de meget forskellige emner, som vi tager op på vores workshopper. Vi arbejder på den måde meget eksplorativt i arbejds- og organisationssociologigruppen. Det gør vi, fordi workshoppen og tiden i forskergruppen også lidt er en legeplads, hvor der er plads til nye og anderledes sociologiske emner.

Samtidig er det, der kendetegner feltet arbejds- og organisationssociologi, at man kan anlægge en masse forskellige perspektiver. Der er en teoririgdom på feltet, hvor der er mulighed for at anvende flere forskellige teoretiske briller på det samme empiriske fænomen. Det er derfor præget af dynamik og pluralisme.

Vores gruppe er ret uformel, derfor arbejder vi primært med workshopper. Vores gruppemøder er ikke en form for konferencer, men mere et sted, hvor vi samles om ”det runde bord” til en spændende debat. Vi bliver lidt flere hver gang, og vi håber selvfølgelig på, at der kommer flere til. Og der er helt sikkert plads til nye, der har lyst til at komme med spændende indslag og være med til at bestemme nye temaer.

"Regnskabet er noget, man kan betragte som en form for social teknologi, som vi bruger i alle grene af samfundet – i organisationer og i forhold til arbejdslivet. Jeg synes, at det er et eksempel på en af de sjove ting, som kommer i forlængelse af sociologien. Noget, som er tæt på os og omgiver os, men som ofte bliver taget for givet, medmindre man tager sine sociologiske briller på."