• Arbejdssociologi og organisationssociologi

Arbejdssociologi og organisationssociologi

Forskningsfelt

Siden Taylor og Marx har forståelsen af arbejde og organisationer været præget af en spænding imellem på den ene side rationaliserende og tekniske tilgange orienteret imod output og effektivitet og på den anden side undersøgelser af organisationer som lokus for selvvirkeliggørelse og menneskelige relationer. Denne spænding afspejler sig stadig i på den ene side fx lean management, new public management og Business Proces Re-engineering og på den anden side fx organisationskultur, historisk institutionalisme eller følelsesledelse.

Med det, der bredt betegnes ”videnssamfundet”, stiller situationen sig imidlertid noget anderledes. Fokus på medarbejdernes relationer og engagement bliver en forudsætning for tilfredsstillende output i videns- og innovationstunge organisationer. Fokus er derfor i højere grad på medarbejderdrevne processer og organisatoriske forudsætninger for innovation og kreativitet.

Hermed følgende mulige fælles sociologiske forskningsfelter inden for arbejds- og organisationssociologi:

  • Organisatoriske forudsætninger for innovation, kreativitet og organisatorisk evolution. En række aktiviteter på AU karakteriseres netop ved at undersøge forudsætningerne for kreative, innovative eller værdibårne processer, herunder hvorvidt forandringer faktisk er historisk innovative.
  • Vidensarbejdets og -organisationernes sociologi (metoder). Forskningsenhederne ved AU repræsenterer således en række metodiske tilgange til dette fænomen: social kapital, netværksanalyse, tillidsteori, systemanalyse, diskursanalyse m.m.
  • Vidensarbejdets og -arbejderens sociologi. Hvad er det moderne vidensarbejdes sociologi, og hvad driver den moderne vidensarbejder?
  • Sektorernes arbejds- og organisationssociologi. På AU foregår en række tværfaglige samarbejder i relationer til sektorer, som også har en sociologisk dimension i relation til de forskellige sektorers professions- og livsformer, herunder antropologiske tilgange. Med den høje specialiserings- og differentieringsgrad bliver forskning i forskellige sektorers historie, værdisæt og sociologiske organisering yderst centrale. Det fusionerede AU har gode chancer for at levere de tværfaglige analyser, som dette kræver.
  • Analyser af organisatoriske diskurser og deres begrebshistorie. Få sektorer er så påvirkede af diskursivt ”new speak” som organisation. Tilsvarende former for retorisk kommunikation ses også i pædagogik og i politik.

CESAU TV: Hvad laver forskergruppen? (2:02)

Koordinator