Paneler Sandbjerg Seminar

Panel 1  Economy, Culture, and Society

The panel invites presentations by anthropologists, historians, historians of ideas, sociologists, philosophers, human geographers, and others studying the social and cultural bases of economic conduct, and will give researchers the chance to learn about each others’ approaches to the field and to discuss the topics that these different approaches converge on.

While interdisciplinary discussions are rarely as straightforward as simple ideas of ‘synergy’ might suggest, we think that a cross-disciplinary forum will help us to reach a critical mass of interest and participation making the group a useful research base for those working in the field broadly defined.

We will welcome theoretical and empirical work on:

  • value: relations between economic value and social/cultural/moral values 
  • money: cultural meanings; historical forms; alternative currencies
  • debt: formal and informal; individual and collective debts
  • property: -institutions; -relations; -law;
  • capitalism: varieties; changing/competing forms of organisation: corporations, cooperatives, social enterprises; CSR
  • banking: changing social roles; critique and justification of financial practices
  • formal and informal work: market economy and domestic economy
  • economy and emotion: emotional labour; experience economy; markets and emotion             

Presentations and discussions on other topics in the field of humanistic and qualitative social scientific studies of economy will also be welcome.

Kontaktperson, Mikkel Thorup, Institut for Kultur og Samfund: idemt@hum.au.dk

Panel 3 Innovation – observed with theory of social communications systems

The workshop begins with an English section and proceeds with Danish papers in a second section

“Innovation” is a buzz-word in need of basic research and in need of a delimitation of innovations possible and impossible. The workshop intend to gather research from various fields about different forms of innovation. Five questions seem to be at the fore:

  • The basic hypothesis is that innovation of innovation often is about coordination and synchronization of various contributions delivered into a hybrid form from very different subsystems, from aesthetics to technologies, from organization and finance to education and communication, from theology to law.
  • On the other hand singular and particular innovations may also break through the walls of stabilized routines, thus we also pose the question of synchronicity from the viewpoint of singularities in innovation.
  • Though differentiated functional systems operate simultaneously and always do so they do not necessarily lent themselves to synchronization and coordinated organization. Innovation is also based on involution and is only visible and possible to observe on the background of involution. Changes and reforms are in need of forms. Hence: What is the paradox or the dialectics between stability and change?
  • What was innovation about? What is innovation about? And what will innovation be about?
    What is time, change, evolution and involution?



Panel 4 Innovation – observed with theory of social communications systems

Gennem længere tid har man i mange fora talt om innovation som krav til virksomheder, skoler, forskning, kulturelle instanser og befolkningsgrupper. Imidlertid kan man næppe sige, at grundforskning på området har formået at koble mellem de mange forskellige typer innovation, der kræves i lige så forskellige typer af samfundets systemer. Workshoppen vil forsøge at arbejde med sammenligninger af innovation i meget forskellige fagområder (ret, organisation, æstetik, historie, landbrug, økonomi, politik, teologi, massemedier, økologi, militær, turisme). I hvilket omfang kan de synkroniseres, eller må deres innovationer anses for mere usamtidige?

Dermed skal vi også se på synkroniseringens begrænsninger. Pointen er nemlig, dels at synkroniseringen er yderst vanskelig, da de forskellige systemtyper opererer med særegne (selvreferentielle) tidshorisonter og dels at deres forskellige typer af innovation opererer med disse forskellige tidshorisonter, altså f.eks. med forskelle i hvad der tæller som lang tid og kort tid. Lang tid i økonomiske investeringer er ikke det samme som i økologisk landbrug, it-netværk, uddannelse, teatre eller i militærstrategi.

Sammenligningen er mulig, fordi workshoppen som udgangspunkt kan stille spørgsmålene ud fra den interdisciplinære forskning i systemdannelse som er skabt af den tyske Bielefeld-professor Niklas Luhmann (1927-1998). For det første har han og hans skoledannelse udviklet analyser indenfor disse (og andre) typer samfundssystemer, ved hjælp af en meget højt udviklet teori om selv-referentielle systemer. For det andet har han som næsten ingen anden udviklet analyser af tid og tempoforandring. Med den tilgang kan vi således analysere såvel innovation, læring og forandring i de enkelte systemdannelser, som hvorledes disse innovationer optræder synkront, og dels kan gøres samtidige og koordineres, dels også optræder asynkront med meget forskellige tidshorisonter.

Kontakt personer: Gorm Harste, gha@ps.au.dk; Hugo Alrøe, Hugo.Alroe@agrsci.dk; Egon Noe, Egon.Noe@agrisci.dk; Jesper Tække, imvjet@hum.au.dk; Nikolaj Kure, nku@asb.dk

Panel 6  Krig og Sociologi

Det er snart 100 år siden den vestlige verden kastede sig ud i en serie krige, hvor den første afsluttedes med den anden, den tredje (som dels forblev mulighed, dels eksporteredes til den tredje verden) for slutteligt at blive afløst af en almægtig kamp for den vestlige verdensorden, der imidlertid sled sig op finansielt og psykisk i Irak og Afghanistan. 100 års krige er ved at nå til en form for afslutning i 2014. Krigene skabte veteraner en masse og dermed krav til velfærdsystemer, der imidlertid ofte har stået handicappede foran de fysisk og psykisk handicappede. Krigene skabte også fuldstændigt uhørte mængder af teknologiske, organisatoriske, finansielle, medicinske, psykiatriske, politiske, teologiske og kulturelt-æstetiske innovationer. Krigene har skabt uendelige mængder af mikro- og af makrospørgsmål. Hele den store generation af nyklassikere i sociologisk teori, Jürgen Habermas, Niklas Luhmann, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Jean Baudrillard, Zygmunt Bauman etc fik deres opvækst og tidlige ungdom ødelagt af nazismen: hvordan har det præget dem og dermed vores tankegange? Workshoppen vil forsøge at favne både detajlspørgsmålene og de mere generelle spørgsmål i form af præsentationer og papers.

Kontaktperson: Gorm Harste, Institut for Statskundskab, gha@ps.au.dk


Panel 7 Folkekirken – en institution under forandring

Folkekirken er med overvældende majoritet det største trossamfund i Danmark i dag, samtidigt er det en institution under forandring i forhold til en række dimensioner af den model, der blev konstrueret fra 1849 og i løbet af de første årtier herefter. Denne session vil se nærmere på hvordan samfundsmæssige forandring påvirker institutionen både i form af tendenser som individualisering o.a., der forandrer institutionen ”inde fra” ved påvirkning af adfærdene hos medlemmerne og det religiøs landskab generelt. Derudover vil panelet se på ændringer ud fra spørgsmålet om ”samfundets værdier” og udviklingen af en religiøs institution som er statsligt forankret, og i form af spørgsmålet om en afgørende ændring af netop denne tilknytning mellem stat og kirke som har gjort den danske Folkekirke til en unik størrelse i sammenligning med øvrige Folkekirker og kirker generelt, i det den som institution, og trossamfund, har meget lav autonomi over for staten.

Kontaktperson Marie Vejdrup Nielsen, IKS: MVN@teo.au.dk

Panel 8 Kulinarisk Grænseland - eksperimenter som kvalitativ metode?

Eksperiment, installation og intervention er nye metodiske begreber, som pt diskuteres i antropologiske og sociologiske kredse med henblik på at udvikle feltarbejdet som metode. Hvordan skaber vi kontakt med 'informanter' gennem andre metoder end etnografiske interview og deltagerobservation? Hvordan sikrer vi at vi får viden som afspejler nutidens refleksivitet mellem mennesker? Hvordan inddrages informanter som medforskere og hvilke rum kan vi skabe herfor?

Som en del af opbygningen af forskningsprojektet EATING AS A MORAL QUEST ønskede vi at lave et pilotprojekt, der kunne lære os noget om menneskers grundlæggende definitioner af og tænkning om mad. Under Aarhus Foodfestival indrettede vi et telt, som skulle give folk lyst til at reflektere over deres forhold til mad. Under temaet grænser, og med forskellige installationer og udfordringer fokuserede vi på spisning som en dilemmafyldt og refleksiv praksis.

Oplægget fremlægger projektets metode, afprøver den delvist på deltagerne og diskuterer med baggrund i George Marcuss’ begreb 'para-sites' hvilke nye indsigter en sådan tilgang til etnografisk metode kan give.

Kontaktperson Susanne Højlund, Institut for Kultur og Samfund: etnosh@hum.au.dk

Panel 9 Marginalization, state and migration

This round table discussion will bring to the fore issues pertaining to how to approach the lived experience of marginality among migrants in our research.  We ask each participant to prepare a 10-15 minute presentation of how they approach the concept as well as the experience of marginality by attempting to answer the following questions: How do migrants experience marginality on an everyday basis? In what ways do migrants attempt to gain recognition? What are some of the social networks that are formed based on a shared experience of marginalization?  Is life at the margins necessarily a position of disadvantage?

Kontaktperson, Elizabeth Williams Ørberg , Institut for Kultur og Samfund: etnoew@hum.au.dk

Panel 10 Den demokratiske offentlighed - udfordringer og udviklingsperspektiver

Den offentlige samtale betragtes i almindelighed som demokratiets livsnerve. Her finder den folkelige meningsdannelse sted, og det er her, de valgte politikere skal kunne begrunde og forsvare deres forvaltning af magten. I dag forekommer den offentlige samtale imidlertid at være udfordret på forskellig vis af fænomener som spin, professionalisering af politikken, kommercialisering af medierne, ulighed i adgang til deltagelse m.m. Ligeledes træffes politisk betydningsfulde beslutninger ofte i sammenhænge, som offentligheden savner indsigt i – fx professionelle netværk, globalt agerende virksomheder, EU-systemet mv.

Medarbejdere fra AU Ideas Pilotcentret af samme navn lægger i panelet nogle af deres foreløbige analyser frem til diskussion.

Kontaktperson: Henrik Kaare Nielsen, aekhkn@hum.au.dk